Hver femte dansker rammes. Dine øjne kan sandsynligvis afsløre om risikoen

Øjet er sjælens spejl, lyder en velkendt talemåde. Men måske er øjet også et vindue til fremtiden. For nethinden ser ud til at hjælpe med at afsløre, om du har øget risiko for at blive ramt af en blødning eller en blodprop i hjernen. Det peger et nyt studie på, som et internationalt forskerhold står bag. Studiet er fagfællegodkendt og udgivet i januar i det videnskabelige tidsskrift Heart. Forskerne har brugt øjendata fra cirka 45.000 deltagere fra UK Biobank, hvoraf 749 af deltagerne fik et slagtilfælde inden for en årrække, eksempelvis 12 år. På baggrund af biobankens detaljerede fotos af nethinden taget gennem pupillen har forskerne brugt maskinlæring til at undersøge 118 forskellige detaljer i øjets nethinde. Efter at have kontrolleret for traditionelle risikofaktorer fandt forskerne frem til 29 af indikatorerne, som så ud til at have en signifikant betydning for risikoen for at få en blodprop eller en blødning i hjernen. Stort potentiale Forskerne kiggede blandt andet på blodkarrenes tæthed, diameter, længde og hvordan de snoede sig. »Det er spændende studie,« siger Dan Witzner, som er professor i datalogi ved IT-Universitetet. I årevis har han forsket i øjets digitale data og er i gang med et forskningsprojekt, der handler om demenssygdomme, hvori han også anvender øjendata. Hvert år indlægges cirka 12.000 danskere på et sygehus med en blødning og blodprop i hjernen. I 2023 døde over 3.000 personer af karsygdomme i hjernen, viser tal fra Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik. I alt oplever en ud af fem danskere over 25 år på et tidspunkt i deres liv at få et stroke eller slagtilfælde, som er en fællesbetegnelse for en blødning eller en blodprop i hjernen. Dan Witzner mener, at teknologien og øjet rummer et stort potentiale. »Med sådanne metoder her kan det blive billigere og bedre for sundhedsvæsenet at foretage målinger af øjet, hvormed man kan opdage sygdomme i god tid. Samtidig kan man undgå besværet, spare på sygeplejerskernes tid og undgå ventetiden ved at foretage en blodprøve, som er invasiv,« siger Dan Witzner. Han vurderer ikke, at folk med deres mobiltelefon i hånden i fremtiden vil kunne diagnosticere sig selv. »Her vil jeg nok sige, at der skal en læge ind over, også fordi jeg tror, at det ville kræve specialudstyr for at kunne holde hovedet helt stille og lave målingerne gennem øjet. Men den kunstige intelligens vil så kunne hjælpe lægen i højere grad end i dag.« I studiet så en ændring i nogle parametre ud til at medføre en risiko for slagtilfælde med op til 19 procent. Dan Witzner påpeger nogle usikkerheder ved studiet. Det er eksempelvis et observationsstudie, og man kan derfor ikke med sikkerhed sige, at der er kausal sammenhæng. Men lægefagligt vil det give god mening, fortæller flere forskere til Berlingske. Skal give hurtige og præcise svar »Øjet er en del af hjernen,« forklarer Steffen Hamann, som er klinisk forskningslektor og neurooftalmolog og beskæftiger sig med neurologiske øjensygdomme ved Københavns Universitet og på Rigshospitalet. »Den bageste del af øjet er den forreste del af hjernen, så når vi ser på nethinden ser vi i virkeligheden på hjernen.« Allerede i dag arbejder Steffen Hamann og andre forskere målrettet på, at detaljerede billeder af en patients nethinder skal kunne bruges til diagnostik af alvorlige neurologiske sygdomme, når vedkommende kommer ind på skadestuen. »Det skal give et hurtigt og præcist svar på, om patienten har et slagtilfælde i en akut situation.« Her er ønsket altså ikke bedre forebyggelse, men bedre muligheder for at stille en diagnose hurtigt. Den grundlæggende viden om øjet og hjernen har videnskaben kendt til længe. »Vi har i mange mange år vidst at øjets blodkar og nethinde kan indikere, om en person har forhøjet blodtryk og dermed øget risiko for at få en blødning eller blodprop i hjernen,« siger Jens Flensted Lassen, som er klinisk professor i kardiologi ved Syddansk Universitet og overlæge på en hjertemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital. Læger har siden opfindelsen af det såkaldte oftalmoskop i 1851 kunnet kigge ind i øjet og se nærmere på dets indre. »Men her har vi et stort studie, der ikke kun ser på blodkar, men også på mange andre karakteristika i øjenbaggrunden, og som peger på en række risikofaktorer. Det er selvfølgelig interessant,« siger Jens Flensted Lassen. Kan det bruges mere i Danmark? Jens Flensted Lassen ser ikke for sig, at teknologien skal bruges på alle landets borgere for at opdage sygdomme, men det kunne måske være relevant at scanne øjnene på personer, som man vurderer til at have forhøjet risiko. Steffen Hamann, er det en teknologi, som vi i højere grad kunne bruge i Danmark? »Ja, det synes jeg helt sikkert. Danske forskere er ved at kigge på, hvordan vi kan bruge retinale billeder til at forudse sygdomsudvikling på sigt. Det er selvfølgelig relevant, hvordan vi på baggrund af billeder af nethinden kan sige, om man bliver syg om fem eller ti år.« Og mulighederne begrænser sig ikke kun til hjernesygdomme, men alle mulige andre sygdomme i kroppen, siger Steffen Hamann. https://www.berlingske.dk/vores-liv/hver-femte-dansker-rammes-dine-oejne-kan-sandsynligvis-afsloere-om